Håndtering af brugte materialer

I denne opgave skal du arbejde med håndtering af brugte træmaterialer.

Opgaven tager udgangspunkt i, at vi arbejder med rent træ uden kemi og farlige stoffer. Træ, der er tilført kemi eller overfladebehandlet med maling, der indeholder farlige stoffer, skal være miljøscreenet og fjernet fra en bygning, før der udtages materialer til genbrug.

Lærervejledning: 

9. Træ_DK.pdf

Sådan håndterer du brugte materialer

Genbrugstræ og træprodukter kan variere meget i alder, dimension, kvalitet og potentiale for genbrug. Ofte er genbrugstræ blevet tilført forskellige ting som søm, skruer, beslag, lim, fugemasse, mørtel og puds gennem årene. Når man tager træ fra til genbrug fra en nedrivning, sidder der typisk stadig mange af disse materialer på træet. De skal fjernes fra træet, før det kan genbruges på ny.

Varighed: 40 minutter

Læsning: 10 minutter

Opgaver: 30 minutter

Gode råd til håndtering af brugt træ

  • Fjern alle tilføjede materialer som søm, skruer, beslag, fugemasse og puds fra træet.
  • Brug koben, hammer, spartel, farveskraber, stemmejern, skruemaskine mm.
  • Husk personlige værnemidler som sikkerhedssko, briller, handsker, støvmaske mm.
  • Genbrugstræ kan - i modsætning til nyt træ og tømmer - variere meget i størrelse og dimension. Tolerancerne er større og kræver derfor tilpasning og finish.
  • Kig på træet og vurdér kernestrukturen og træets alder. Tjek træets kvalitet og overvej, hvor det kan anvendes henne.
En haug med ulikt verktøy og spiker.

Opgave (30 min.)

I skal nu reflektere over, hvordan man skal håndtere genbrugstræ ift. jeres tidligere erfaring med nedrivninger eller arbejdet med genbrugstræ.

Husk at skrive jeres svar ned. Kopier gerne spørgsmålene ind i Word, så I kan skrive svar til hver enkelt. 

Diskuter i grupper af 2 personer (20 min)

  1. Hvad er jeres erfaringer med at håndtere og arbejde med genbrugstræ? Det kan f.eks. være ifbm. renovering eller nedrivning af bygningsdele.
  2. Tænkte du over, om der kunne være farlige stoffer i de træmaterialer, du arbejdede med?
  3. Brugte du personlige værnemidler, eller hvad burde du have brugt?
  4. Hvilke værktøjer og hjælpemidler brugte du til at håndtere genbrugstræet med?
  5. Hvad tænker du om at bruge genbrugstræ?

Fælles opsamling (10 min.)

  1. Er der nogen, der har arbejdet med genbrugstræ uden at bruge de korrekte værnemidler? 
    1. Hvorfor gjorde I i så fald ikke det?
    2. Hvad skulle der være sket, for at I havde brugt det?
  2. Hvad er jeres erfaringer med, og holdninger til, at bruge genbrugstræ i praksis?